Stomach Health >> mave Sundhed >  >> Q and A >> mave spørgsmål

Tarmkræft:egenomsorg

Pas på dig selv

Kræft kan forårsage fysisk og følelsesmæssig belastning, så det er vigtigt at passe på dit velbefindende. Kræftrådet har gratis hæfter og programmer til at hjælpe dig under og efter behandlingen. Ring på 13 11 20 for at få mere at vide, eller besøg dit lokale Kræftråds hjemmeside.

Spis godt

Sund mad kan hjælpe dig med at klare behandling og bivirkninger. Se håndtering af tarm- og kostændringer for information om håndtering af kostproblemer efter behandling og valg af de bedste fødevarer til din situation.

Forbliv aktiv

Fysisk aktivitet kan reducere træthed, forbedre cirkulationen og løfte humøret. Den rigtige træning for dig afhænger af, hvad du er vant til, hvordan du har det, og din læges råd.

Supplerende terapier

Komplementære terapier er designet til at blive brugt sammen med konventionelle medicinske behandlinger. Terapi såsom massage, afspænding og akupunktur kan øge din følelse af kontrol, mindske stress og angst og forbedre dit humør. Fortæl din læge om enhver behandling, du bruger eller overvejer at prøve, da nogle muligvis ikke er sikre eller evidensbaserede.

Alternative terapier er terapier, der anvendes i stedet for konventionelle medicinske behandlinger. Disse vil sandsynligvis ikke blive videnskabeligt testet og kan forhindre vellykket behandling af kræften. Kræftrådet anbefaler ikke brugen af ​​alternative behandlingsformer som kræftbehandling.

Arbejde og penge

Kræft kan ændre din økonomiske situation, især hvis du har ekstra lægeudgifter eller skal stoppe med at arbejde. At få professionel økonomisk rådgivning og tale med din arbejdsgiver kan give dig ro i sindet. Du kan også tjekke med en socialrådgiver eller Kræftens Råd, om der er økonomisk bistand til rådighed for dig.

Relationer

At have kræft kan påvirke dit forhold til familie, venner og kolleger på forskellige måder. Kræft er stressende, trættende og oprørende, og det kan belaste forholdet. Det kan også resultere i positive ændringer af dine værdier, prioriteter eller livssyn. Giv dig selv tid til at tilpasse dig, hvad der sker, og gør det samme for dem omkring dig. Det kan hjælpe at diskutere dine følelser med hinanden.

Seksualitet

Kræft kan påvirke din seksualitet på fysiske og følelsesmæssige måder. Virkningen af ​​disse ændringer afhænger af mange faktorer, såsom behandling og bivirkninger, din selvtillid, og om du har en partner. Selvom seksuelt samkvem måske ikke altid er muligt, kan nærhed og deling stadig være en del af jeres forhold.

Prevention og fertilitet

Hvis du kan have sex, skal du muligvis bruge visse former for prævention for at beskytte din partner eller undgå graviditet i en periode. Din læge vil forklare, hvilke forholdsregler du skal tage. De vil også fortælle dig, om behandlingen vil påvirke din fertilitet permanent eller midlertidigt. Hvis det er vigtigt for dig at få børn, skal du drøfte mulighederne med din læge, før du starter behandlingen.

Livet efter behandling

For de fleste mennesker slutter kræftoplevelsen ikke på den sidste behandlingsdag. Livet efter kræftbehandling kan give sine egne udfordringer. Du kan have blandede følelser, når behandlingen slutter, og bekymre dig om, at hver eneste smerte betyder, at kræften vender tilbage.

Nogle mennesker siger, at de føler sig presset til at vende tilbage til "normalt liv". Det er vigtigt at give dig selv tid til at tilpasse dig de fysiske og følelsesmæssige forandringer og etablere en ny daglig rutine i dit eget tempo. Din familie og venner kan også have brug for tid til at tilpasse sig.

Kræftrådet 13 11 20 kan hjælpe dig med at komme i kontakt med andre mennesker, der har haft kræft, og give dig information om de følelsesmæssige og praktiske aspekter af at leve godt efter kræft.

Håndtering af følelser af tristhed

Hvis du har fortsatte følelser af tristhed, har problemer med at stå op om morgenen eller har mistet motivationen til at gøre ting, som tidligere gav dig glæde, kan du opleve depression. Dette er ret almindeligt blandt mennesker, der har haft kræft.

Tal med din praktiserende læge, da rådgivning eller medicin – selv i kort tid – kan hjælpe. Nogle mennesker kan få en Medicare-rabat for sessioner med en psykolog. Spørg din læge, om du er berettiget. Kræftrådet kan også køre et rådgivningsprogram i dit område.

For information om håndtering af depression og angst, ring til Beyond Blue på 1300 22 4636 eller besøg beyondblue.org.au. Ring til Lifeline 131114 for 24-timers krisesupport.

Opfølgningsaftaler

Når behandlingen er afsluttet, vil du have regelmæssig kontrol for at overvåge dit helbred, håndtere eventuelle langsigtede bivirkninger og kontrollere, at kræften ikke er vendt tilbage eller spredt sig. Du vil normalt have en fysisk undersøgelse, og du kan få taget blodprøver (inklusive kontrol af CEA-niveauer se under tarmkræft:diagnose), scanninger eller regelmæssige koloskopier.

Hvor ofte du bliver nødt til at se din læge vil afhænge af niveauet af overvågning, der er nødvendig for kræfttypen og -stadiet. Din læge vil måske se dig to til fire gange om året det første år, to gange om året i de næste par år og derefter årligt i et par år. Tjek vil blive sjældnere, hvis du ikke har yderligere problemer. Mellem opfølgningsaftaler skal du straks fortælle din læge om eventuelle symptomer eller helbredsproblemer.

Hvad hvis tarmkræft vender tilbage?

For nogle mennesker kommer tarmkræft tilbage efter behandling, som er kendt som en gentagelse. Det er vigtigt at have regelmæssig kontrol, så hvis kræften vender tilbage, kan den findes tidligt.

Hvis kræften er begrænset til tarmen og nærliggende lymfeknuder, kan det være muligt at fjerne den kirurgisk. Fjernelse af tumoren kan hjælpe med at lindre symptomer og i nogle tilfælde kan det stoppe kræften.

Hvis tarmkræft har spredt sig ud over tarmen (avanceret eller metastatisk tarmkræft), kan du blive tilbudt behandling, såsom operation, kemoterapi, målrettet terapi eller strålebehandling, for at fjerne kræften eller hjælpe med at kontrollere dens vækst. Hvis din tarm bliver blokeret, har du brug for hurtig behandling (se tarmkræftbehandling).

Omsorg for en med kræft

Det kan være, at du læser denne pjece, fordi du plejer en med kræft. Hvad det betyder for dig vil variere afhængigt af situationen. At være plejer kan give en følelse af tilfredshed, men det kan også være udfordrende og stressende.
Det er vigtigt at passe på dit eget fysiske og følelsesmæssige velvære. Giv dig selv lidt tid og del dine bekymringer med en neutral person, såsom en rådgiver eller din læge, eller prøv at ringe til Kræftens Råd 13 11 20. Der er en bred vifte af støtte til rådighed for at hjælpe dig med både de praktiske og følelsesmæssige aspekter af din omsorg rolle.

Supporttjenester

Støttetjenester såsom Meals on Wheels, hjemmehjælp eller besøgssygeplejersker kan hjælpe dig i din omsorgsrolle. Du kan finde lokale tjenester samt information og ressourcer gennem Carer Gateway. Ring på 1800 422 737 eller besøg carergateway.gov.au.

Supportgrupper og programmer

Mange kræftstøttegrupper og kræftuddannelsesprogrammer er åbne for plejere såvel som for mennesker med kræft. Støttegrupper og programmer giver mulighed for at dele erfaringer og måder at klare sig på.

Plejeforeninger

Carers Australia samarbejder med Carers Associations i hver stat og territorium for at levere information og tjenester til plejere. Ring på 1800 242 636 eller besøg carersaustralia.com.au.

Kræftens Råd

Du kan ringe til Cancer Council 13 11 20 eller besøge dit lokale Cancer Councils hjemmeside for at få mere at vide om omsorgspersoners tjenester.

Søger support

En kræftdiagnose kan påvirke alle aspekter af dit liv. Du vil sandsynligvis opleve en række følelser – frygt, tristhed, angst, vrede og frustration er alle almindelige reaktioner. Kræft skaber også ofte praktiske og økonomiske problemer.

Der er mange kilder til støtte og information til at hjælpe dig, din familie og pårørende med at navigere i alle stadier af kræftoplevelsen, herunder:

  • oplysninger om kræft og dens behandling
  • adgang til fordele og programmer for at lette den økonomiske virkning af kræftbehandling
  • hjemmeplejeydelser, såsom Meals on Wheels, besøgssygeplejersker og hjemmehjælp
  • hjælpemidler og apparater
  • støttegrupper og programmer
  • rådgivningstjenester.

Tilgængeligheden af ​​tjenester kan variere afhængigt af, hvor du bor, og nogle tjenester vil være gratis, men andre kan have en omkostning.

For at finde gode kilder til støtte og information kan du tale med socialrådgiveren eller sygeplejersken på dit sygehus eller behandlingssted, eller komme i kontakt med Kræftens Råd 13 11 20.

"Mine familiemedlemmer forstår ikke rigtig, hvordan det er at få kræft kastet efter dig, men i min støttegruppe føler jeg ikke, at jeg skal forklare." Sam