Stomach Health >> mave Sundhed >  >> Q and A >> mave spørgsmål

Antro-duodenal motilitetsundersøgelse

  • Antro-duodenal Motility Study Center
  • Tag Pancreatitis-quizzen
  • Forøg fordøjelsessundheden
  • Diashow med fordøjelsesbesvær:Problemfødevarer, der skal undgås
  • Find en lokal gastroenterolog i din by
  • Hvad er en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?
  • Hvornår bruges en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?
  • Hvordan udføres en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?
  • Hvordan evalueres resultaterne af en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?
  • Er der nogen bivirkninger ved en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?
  • Er der nogen alternativer til en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

Hvad er en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

  • En antro-duodenal motilitetsundersøgelse bruges til at evaluere evnen hos musklerne i maven og den første del af tyndtarmen (duodenum) til at trække sig sammen.
  • Tilstande, hvor der er unormal sammentrækning af musklerne i maven og tyndtarmen, omtales som motilitetsforstyrrelser.
  • Derfor bruges en antro-duodenal motilitetsundersøgelse til at identificere motilitetsforstyrrelser.

Hvornår bruges en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

En antro-duodenal motilitetsundersøgelse bruges til at diagnosticere en motilitetsforstyrrelse i maven eller tyndtarmen, det vil sige en tilstand med unormal funktion af musklerne i maven og/eller tyndtarmen. En sådan unormal funktion mistænkes sædvanligvis, når der er symptomer og tegn på obstruktion af eller forsinket flow af mad gennem maven og tarmene. Disse symptomer er normalt kvalme, opkastning og tarmudspilning (forstørrelse). Obstruktionen er et direkte resultat af de unormalt fungerende musklers manglende evne til at drive mad gennem maven og tarmene. En almindelig årsag til motilitetsforstyrrelser i mave og tarme er diabetes mellitus.

Hvordan udføres en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

  • Til en antro-duodenal motilitetsundersøgelse føres et tyndt rør (en ottendedel tomme i diameter) gennem næsen, ned i spiserøret, gennem maven og ind i duodenum, den første del af tyndtarmen.
  • Sensorer i røret måler mængden af ​​tryk, der genereres, når musklerne i maven og tarmen trækker sig sammen og klemmer stramt rundt om røret; jo større sammentrækning af musklerne, jo større tryk mærkes af røret.
  • Alle sammentrækninger registreres af en computer til analyse.
  • Sammentrækninger registreres i hvile i op til flere timer og i en eller to timer efter et måltid. En undersøgelse kan således tage op til seks timer.

Hvordan evalueres resultaterne af en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

Normalt er der karakteristiske sammentrækningsmønstre i maven og tolvfingertarmen under fasteperioder og efter måltider. Hos patienter med motilitetsproblemer i maven og/eller tyndtarmen er de karakteristiske mønstre unormale eller helt fraværende. Sådanne patienter kan behandles med lægemidler for at stimulere kontraktion, såsom metoclopramid (Reglan).

Er der nogen bivirkninger ved en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

Der er ingen vigtige bivirkninger; dog kan sonden blive ret irriterende efter flere timer, hvilket giver patienten ondt i halsen. Ind imellem forårsager røret også næseirritation. Inden for 24 timer efter, at sonden er fjernet, forsvinder irritationen.

Er der nogen alternativer til en antro-duodenal motilitetsundersøgelse?

Andre tests kan hjælpe med evalueringen af ​​motilitetsforstyrrelser, herunder røntgenbilleder af øvre gastrointestinale, gastriske tømningsundersøgelser og elektrogastrogrammer. Den seneste enhed til bestemmelse af gastrointestinal motilitet er en radiotelemetrikapsel (Smartpill), der registrerer det tryk, der genereres, når mave- eller tarmmusklerne trækker sig sammen omkring den. Kapslen sluges, og den bevæger sig derefter gennem maven og tarmene. Mens den er på farten, mærker den konstant trykket omkring den og sender denne information trådløst til en modtager, der bæres på ydersiden af ​​kroppen. Senere downloades dataene fra optageren og analyseres.